Fyrre kunstplakater, én jazzfestival – Copenhagen Jazz Festival 1979-2018

179,00 DKK

40 års kunstplakater fortæller historien om Copenhagen Jazz Festival

I juli 2018 afholdes den 40. udgave af Copenhagen Jazz Festival, og som optakt til og fejring af jubilæet udgiver forlaget Fahrenheit og Copenhagen Jazz Festival Fonden bogen Fyrre kunstplakater, én jazzfestival.

Copenhagen Jazz Festival har hvert år udvalgt en dansk billedkunstner til at lave den officielle festivalplakat, og disse plakater er med tiden blevet til eftertragtede samlerobjekter. Plakaterne er baseret på mange forskelligartede kunstformer fra maleri og collage til foto og grafik, og de er ikke blot et grafisk udtryk og en reklamesøjle for festivalen, men de er også blevet anerkendt som selvstændige kunstværker.

I bogen Fyrre kunstplakater, én jazzfestival har Copenhagen Jazz Festival og Forlaget Fahrenheit samlet dem alle, fra 1979 til 2018, da plakaterne naturligvis fortæller deres egen historie om Copenhagen Jazz Festival, men for at få hele billedet med har vi suppleret med en række historier om festivalens venues gennem tiderne. For det er her, man først for alvor forstår Copenhagen Jazz Festivals udvikling over årene – en udvikling, hvis energi kommer fra jazzen, og dens unikke evne til at genopfinde sig selv.

Copenhagen Jazz Festivals plakatkunstnere gennem tiden:
1979: ukendt // 1980 & 1981: Wibroe, Duckert & Partners // 1982: Pia Schutzmann // 1983: Per Arnoldi // 1984: Niels Reumert // 1985: Bo Bonfils // 1986: Jens Jørgen Thorsen // 1987: Hans Henrik Lerfeldt // 1988: Tom Krøjer // 1989: Bent Karl Jacobsen // 1990: Erik Rasmussen // 1991: Poul Janus Ipsen // 1992: Knud Odde // 1993: Egon Fischer // 1994: Leif Sylvester // 1995: Jørgen Nash // 1996: Lars Ravn // 1997: Henrik Have // 1998: Dorthe Dahlin // 1999: Per Kirkeby // 2000: Bjørn Nørgaard // 2001: Ejler Bille // 2002: Ib Spang Olsen // 2003: Per Arnoldi // 2004: Evren Tekinoktay // 2005: HuskMitNavn // 2006: Jonas Hecksher // 2007: Henrik Vibskov // 2008: Kasper Eistrup // 2009: Tal R // 2010: Søren Solkær Starbird // 2011: Kirstine Roepstorff // 2012: Leo Scherfig // 2013: Søren Behncke // 2014: Mikkel Sommer // 2015: Julie Nord // 2016: Halfdan Pisket // 2017: Rasmus Meisler // 2018: Christiane Spangsberg

Fyrre kunstplakater, én jazzfestival – Copenhagen Jazz Festival 1979-2018
Af Kjeld Frandsen samt diverse plakatkunstnere
112 sider i farver
ISBN 978-87-7176-111-5
Udsendt juni 2018

Ikke på lager

Varenummer (SKU): 9788771761115 Kategorier: , , Tags: ,