Episk fejl
149,00 DKK 99,00 DKK
Rammerne er velkendte: en mellemstor dansk virksomhed, de ansatte et bredt udsnit af den gennemsnitlige danske befolkning og chefer, der styrer den daglige ledelse. Men så holder ligheden med Middeldanmark også op …
Tegneren – satirikeren – samfundsrevseren – tilværelseskrønikøren – parforholdsportrættøren – ligetillingssmadreren – livsstilsmyrderen Johan Krarup lægger ikke blot et satirisk snit ned gennem den danske befolkning og deres små og (sjældent) store problemer, men beskriver også alt det, der bliver sagt, når situationsfornemmelsen er sat helt ud af drift.
Samtidig kommer Krarup godt rundt i det danske samfunds mange uløste problemer: diskrimination af pølsebranchen, brug af sociale medier i arbejdstiden (med mindre det er for at ”like” chefen), mussamtaler, au pair-piger, thai-ægteskaber, rollespil på arbejdspladsen, netdating, ligeløn, ligestilling – og nej, der findes ingen lette løsninger! Kun den ene episke fejl efter den anden!
Johan F. Krarups ”Episk fejl” blev oprindeligt lanceret på humorportalen heltnormalt.dk, og blev nomineret til Pingprisen 2015 i kategorien ”bedste nettegneserie”. Året før blev hans ”Cliffs monologer” nomineret til samme pris i kategorien ”bedste danske tegneserie”. I foråret 2015 var hans ”Ronald og Pia” fast indslag på bagsiden af dagbladet Politiken.
Johan F. Krarups:
”Episk fejl”
144 sider i farver
ISBN 978-87-7176-039-2
Udsendt december 2015
Ikke på lager
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.