Scener fra Sunset Boulevard

199,00 DKK 148,00 DKK

Henrik List vender tilbage til Los Angeles for i et nyt rejseessay at gøre status over byens udvikling igennem de 20 år, han har besøgt den. Resultatet er den første litterære, danske guide til L.A., dette tilsyneladende endeløse storbylandskab i det sydlige Californien, som flere og flere danskere rejser til.
En grundig, underholdende og informationsfyldt alternativ rejsebog til de rejsende, der ikke kun vil vide noget om Disneyland, Universal Studios eller Santa Monica Beach – med Sunset Boulevard som skarp rute igennem denne ellers så uoverskuelige megalopolis med over 18 mio. indbyggere.
Der er filmbilleder i hovedet, benzinos i luften og stjernestøv mellem palmerne, når Henrik List i en rød Ford Mustang cruiser ud ad den næsten 40 kilometer lange Sunset Boulevard – fra solopgang til solnedgang; fra Eastside til Westside; fra Downtowns skyskrabere til Stillehavets rand. Med masser af punktnedslag undervejs i byens historie, natur, arkitektur, natteliv, subkultur, kunstscene, turisme og livsstil, der gør det oplagt for læseren at tage bogen med i handskerummet i udlejningsbilen i L.A.!

Scener fra Sunset Boulevard er et drive-in rejseessay om en storby i evig, rastløs, motoriseret bevægelse – Bilernes By! – i en asfalteret matrix af freeways, avenuer og boulevarder … imellem stranden, bjergene og ørkenen rundt omkring (og neden under) det hele.
Bogen skildrer Sunset Boulevard som en kultur- og litteraturhistorisk ’Dogme-rute’ gennem L.A., hvor flere lag asfalt, mytologi, infrastruktur og celebrity-sladder skrælles af, og flimrende fodnoter, flashbacks og hyperlinks popper op i farten … Og hvor læseren – på passagersædet i Mustang’en – kommer med hele vejen til både det solbeskinnede ”Pacifico City” og noir-skyggesiden bag Hollywood-drømmenes kulørte kulisser …

Henrik List skrev første gang om L.A. i rejsebogen L.A. non stop (1992) samt i fiktionsform i novellesamlingen Pussyland – Historier fra Amerika, genudsendt i efteråret 2009 (www.pussyland.dk) og i 2016 fortolket som graphic novel af Søren G. Mosdal, Pedro Lopez og Jørgen Bitsch.
List var i 13 år fastansat kulturskribent på Berlingske Tidende, men har siden 2004 koncentreret sig om sit forfatterskab, bl.a. i form af den anmelderroste debutroman Kære fucking dagbog fra 2009, der foreløbigt er udkommet i tre oplag (www.kaerefuckingdagbog.dk). (Læs mere om Henrik List og hans bøger på www.henriklist.dk!)
”Super bog om Los Angeles for interesserede i anekdoter og personlige historier om byen fremfor traditionelle turistguides.” (Bibliotekernes lektørudtalelse)

“List skriver så farverigt og levende, og man kan næsten dufte den glohede asfalt og mærke solen brænde på huden. Samtidig er han hudløst ærlig og tøver ikke med at afsløre de mindre flatterende sider af sin egen person, hvilket også tilføjer dette rejseessay en god portion humor.” (Nana Nielsen på webmagasinet kultunaut.dk)

5 stjerner i Berlingske Tidende: ”Fabelagtig portræt af Englenes By ( … ) Rasende velskrevet rejseessay. ’Scener fra Sunset Boulevard’ er et must for dem, der har blot en flig af L.A.’s puls i blodet.”

5 stjerner i Jyllands-Posten: “En af de mest interessante bøger i denne bogsæson … Nu er gonzo-forfatteren tilbage under den brændende californiske sol. Ældre, med tydeligt færre excesser, men lige så nærværende og velskrivende som altid. ( … ) Det fine ved bogen er ( … ) dens konstante insisteren på at udfordre den antiamerikanisme, vi som europæere så let forfalder til ( … ) Din rejse bør starte med en tur til den nærmeste boghandel.”

”Henrik List skriver heftigt og herligt om Los Angeles. ( … ) En tæt fortumlet fornøjelse.” (Lars Bukdahl i Weekendavisen)

“Vellykket rejseessay. Henrik List ( … ) er mildt sagt en både velskrivende, vidende og underholdende guide. ( … ) Pokkers spændende læsning, ligesom resten af ‘Scener fra Sunset Boulevard’, hvis stemningsfulde reportager, macho-lyriske sprog og intelligente tanker vil begejstre enhver, der som denne signatur er håbløst forelsket i Los Angeles.” (Tonny Vorm i Information)

”’Scener fra Sunset Boulevard’ er den ultimative guide til Los Angeles. Med alle de unikke reflektioner, som kun en rigtig kender kan bidrage med ( … ) alle de lækre detaljer, som de fleste turistguider aldrig får med.” (Henrik Lange på rejsewebsitet www.highways-usa.com)

“List skriver så farverigt og levende, og man kan næsten dufte den glohede asfalt og mærke solen brænde på huden. Samtidig er han hudløst ærlig og tøver ikke med at afsløre de mindre flatterende sider af sin egen person, hvilket også tilføjer dette rejseessay en god portion humor.” (Nana Nielsen på webmagasinet kultunaut.dk)

Scener fra Sunset Boulevard
Af Henrik List
388 sider
ISBN 978-87-7176-101-6
Udsendt juni 2018

Varenummer (SKU): 9788771761016 Kategorier: , , Tags: , , ,