Paw & Paw i urskoven

249,95 DKK 148,00 DKK

Torry Gredsteds PAW (1918) og PAW I URSKOVEN (1932) hører til blandt det 20. århundredes mest læste danske ungdomsromaner.

De to fortællinger om ”en dansk indianerdrengs eventyr” skildrer en sydamerikansk indianerdrengs møde med et for ham fremmed og uforståeligt dansk samfund, og har i dag – over 100 år efter førsteudgaven – stadig en vis aktuelt over sig.

”Historien handler om mennesket over naturen, om frihedstrangen og det store eventyr – men den gør det i et velkendt Danmark, hvis problemer og udfordringer ikke synes meget anderledes her 100 år efter,” som forfatteren Benni Bødker skriver i bogens efterskrift.

Den danske sømand Lars Bo stikker af ved Surinamflodens bred og møder den smukke indianerkvinde Pawa. Sammen slår de sig ned i junglen og får drengen Paw. Men en dag træffes Pawa af en fjendtlig stammes giftige pile og dør. Lars Bo forsøger på egen hånd at tage sig af Paw, men snart overmandes han af sumpfeber. Han beslutter sig derfor at efterlade sin lille søn på et dansk fartøj, der har lagt til ved flodens udmunding.

Den gamle matros Mikael tager sig af Paw, og ved ankomsten til Danmark sættes drengen i pleje hos noget af Mikaels familie. Men Paw har ikke let ved at indordne sig i et dansk samfund, der heller ikke er vant til en lille, mørk fyr, og kun få respekterer ham og forstår hans sande natur.

Torry Gredsted:
”Paw og Paw i urskoven”
Omslag illustreret af Peter Petersen
Efterskrift af Benni Bødker
464 sider
ISBN 9788771761238
Udsendt august 2019