3 x Byens lys for 2 bøgers pris
594,00 DKK 396,00 DKK
I anledningen af, at Byens lys netop har rundet stribe nr. 1000 i dagbladet Information, sælger vi alle tre bøger for to bøgers pris!
“Byens Lys er en slags moderne Balzac – den unge mand kommer til metropolen, forføres af byens lys og forvirres af byens signaler. Den er lavet med dannelsesromanens eksistentielle drama og sociologisknysgerrighed forenet med et næsten socialistisk engagement.”
Rune Lykkeberg(Chefredaktør på Information)
Bind 1 (striber fra 2022-2023):
Følg den vrede, knap så unge forfatterspire & eksiljyde Jacob Jensens eventyr i København og hans møder med storbyens brogede eksistenser. Fra gensynet med hans gamle amme Ditte, der er sprunget ud som lesbisk og lever i en regnbuefamilie, til hans nye roommate, nationalsocialisten Allan som har opkaldt sin schæferhund efter Hitlers hund. De er her alle sammen; Mogens & Birgitte, Aiza, Per, Sam, Alex van Opslagh, Olga-Ophelia, Kresten Høvgaard og selvfølgelig Peter Singer.
Byens Lys er en satirisk fortælling til tiden om eviggyldige temaer som familie, identitet og tofu.
Bind 2 (striber fra 2024):
Den knap så unge eksil-jyde Jacob Jensens jagt på lykken og det store gennembrud i København fortsætter i denne anden samling af Dagbladet Informations populære stribeserie.
I dette album flytter Jacob ind hos sin veninde Aizas familie i Tingbjerg. Uheldigvis mener Allan at have fundet beviser på, at Hamas skjuler sig i området, nærmere bestemt under Lidl (de er glade for det friske bagværk), og området sættes på ghettolisten med katastrofale og (verdensomspændende!) følger. Derudover dukker gamle kendinge som Per, Sam, Peter Singer, Kresten Høvgaard, Lars Løkke Rasmussen og mange andre også op!
Bind 3 (striber fra 2025):
Hvordan skaber man sig en karriere som forfatter i de københavnske saloner, når man kommer fra Nørre Bøhlum og aldrig har læst muleposeteorien om fiktion?
Det er bare et af de spørgsmål, eksiljyden og forfatterspiren Jacob Jensen kæmper med i denne tredje samling af Dagbladet Informations populære stribeserie. Derudover pådrager Jacob og hans ultraliberale ven Per sig de Københavnske feministers vrede, da de holder mandekursus, Jacob og hans hjemløse veninde Heidi forsøger at finde det økonomiske råderum, og så bliver Jacob involveret i en strid om solceller mellem sin fødeby, Nørre Bøhlum, og nabobyen Søndre Gødning.





Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.