Det cubanske efterår

199,00 DKK 99,95 DKK

Jan Stage var indtil sin død i 2003 landets førende krigsreporter. Han debuterede som skribent med Latinamerika som bagtæppe i årene omkring Cubakrisen i begyndelsen af 60’erne, og kom siden tæt på den cubanske revolutions førende aktører. I årene derefter raporterede Stage fra det ene militære og politiske brændpunkt efter det andet.

Sideløbende med sit journalistiske arbejde udgav han romaner og samlinger med sine artikler. Morten Hesseldahl var hans udgiver, og sammen førte de mange samtaler. Auraen og historierne om Jan Stage blev kun stærkere efter Stages død, og ”Det cubanske efterår” er Hesseldahls og Rehrs personligt fortalte historie om Stages liv og levned – på godt og ondt.

”Her følger Stages historie, som han har fortalt den til mig. Jeg sværger på, at den er så ærlig, som den overhovedet kan blive!” erklærer Hesseldahl.
Morten Hesseldahl har selv i flere politiske thrillers haft fokus på idealismens skyggesider. Også tegneren af ”Det cubanske forår”, Henrik Rehr, beskæftiget sig med fanatisme i blandt andet de grafiske romaner ”Tirsdag” og ”Gavrilo Princip”.
Sammen har Hessedahl og Rehr arbejdet på en række tegneserier, bl.a. ”Danmark besat” (med Niels Roland), og er nu efter mere end 20 års pause på banen igen med et fælles projekt.

Jan Stage (1937-2003): dansk journalist og forfatter. 1962-64 journalist ved Land og Folk og 1965-66 korrespondent i Cuba. 1967-77 journalist ved Information (bl.a. dets Latinamerika-korrespondent 1967-71). 1978-87 rejsende reporter ved Politiken, siden krigsjounalist ved Information 1990-1995, hvorefter han skiftede til Ekstra Bladet. Sideløbende udgav Stage en række spion- og agentromaner, bl.a. ”Vindløberen” (1986), ”Neptunkomplottet” (1988) og ”De andres krig” (1997), samt reportagebøger, bl.a. ”Så det er altså Cuba” (1966) og ”Asken brænder” (1993) om Bosnien, og i 1999 udsendte han erindringsbogen ”Og ham der slår på tromme”.
Morten Hesseldahl (f. 1964): Teaterchef på Det Kongelige Teater og forfatter til en række romaner, senest ”Manden fra lavlandet” (2016). Har arbejdet 17 år som bogforlægger, hvor han blandt andet udgav adskillige bøger af Jan Stage.
Henrik Rehr (f. 1964): Tegner og forfatter, bosiddende i New York. Har udgivet utallige tegneserier siden debuten i 1987. Fik et internationalt gennembrud med de selvbiografiske albums om angrebet på World Trade Center i 2001, ”Tirsdag” (2002) og ”Tribeca Sunset” (2004), og ikke mindst den grafiske roman ”Gavrilo Princip” (2014).

”Det cubanske efterår”
Morten Hesseldahl og Henrik Rehr
80 sider
ISBN 978-87-7176-044-6
Udsendt august 2016

Varenummer (SKU): 9788771760446 Kategorier: , Tags: , ,