Desertør
149,95 DKK
”Desertør” tager udgangspunkt i en lille landsby mellem Tyrkiet og Armenien. Grænsen, som ligger i nærheden, er bevogtet af tyrkiske værnepligtige. Grænsen bevæger sig hele tiden. Hovedpersonen vokser op i en familie med en tyrkisk far og en armensk mor. Begge har de levet under det armenske folkemord, der ikke bliver talt om. Men da hans nærmeste ven skydes af de værnepligtige, bliver stilheden for meget. Der bliver stillet spørgsmål, problemerne hober sig op og familien og byen går langsomt i opløsning. Det hele braser sammen, da han som 18-årig indkaldes til militæret kort tid efter, at hans bror også er blevet skudt under en demonstration i Istanbul. Alt går i stykker, han deserterer og ender i et tyrkisk militærfængsel, hvor hans historie fortælles gennem flashbacks.
”Desertør” er skrevet af Halfdan Pisket, der gennem længere tid har interviewet sin far og oversat hans historier og anekdoter til en sammenhængende historie. En historie om ikke at høre til og at miste i tiden inden flugten til Danmark. ”Desertør” er første bind i en serie på tre, der handler om Piskets fars liv. Den skildrer en virkelighed, som deles af mange, der er flygtet fra endnu en glemt konflikt i et glemt område. En historie, der aldrig ville være blevet fortalt, hvis hans søn ikke voksede op i et lille idyllisk land som dansker …
“Desertør” vandt Pingprisen for bedste danske tegneserie 2014.
Desertør
Af Halfdan Pisket
108 sider i farver
ISBN 978-87-92320-81-0
Udsendt marts 2014
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.